Lakse sagen i sin enkel hed
Fordi jeg henviser til grundloven er fordi, at al lovgivning i Danmark er under lagt grundloven. Derudover har politikerne underskrevet menneskerettighedskonventionen.
Det vil sige at de love der bliver lavet, gælder for alle. Derfor kan man godt frede en fiskeart, så gælder fredningen for alle, altså også for dem der ikke fisker. Men det vil også sige at, tildele man en kvote, så gælder kvoten for alle.
Fiskerikontrollen på Mors (det er dem der har kontrollen over Storå)har så meldt ud at de kun vil have en sammenarbejdspartner ved Storå, det er for så vidt også i orden for mig (ved ikke om de har lovhjeml til det, da det er en offentlig myndighed, og altså skal sammenarbejde alle.) Men fiskerikontrollen kan ikke lade en forening overtage lovgivning i Danmark, altså kan de love de laver i en forening kun gæld for de medlemmer der er med i foreningen, det vil sige at selv om foreningen bestemmer at man skal være medlem af Sammenslutning ved Storå (SvS) så har de ikke lovhjeml til det, ifølge grundloven og menneskerettighedskonventionen.
(udskrift af dom)
Rettens begrundelse og afgørelse
Det følger af g 4, stk. 1, jf. S 1, i bekendtgørelse nr. 680 af 27 .juni 2008, at det er forbudt at fiske laks i Storåens vandsystem. Fiskeridirektoratet kan dog i medfør af bekendtgørelsens $ 4, stk. 3, give dispensation til et begrænset fiskeri efter laks i perioden fra den 1. april til og med den 30. september.
De tiltalte har erkendt, at de hver har fanget en laks i Storå, og da ingen af de tiltalte havde dispensation til dette, er de skyldige i overensstemmelse med tiltalen.
Det bemærkes, at det forhold, at de tiltalte anfægter gyldigheden af den dispensation, som Fiskeridirektoratet havde meddelt Sammenslutningen ved Storå ikke kan føre til et andet resultat, idet de tiltalte. uanset gyldigheden heraf, ikke selv havde dispensation, da fiskeriet fandt sted.
Forkert dom
Fejlen ved dommer er så den at, der stå ingen steder i lovgivningen at, man skal have en dispensation til at fange og hjemtage en laks. Derfor er jeg dømt på et forkert grundlag.
Der ud over så har man ikke tage det med i betragtning at, vi (Posten huld) havde søgt om dispensation ved fiskerikontrollen på Mors, dog uden at fiskerikontrollen har, ville svare tilbage på henvendelsen, altså embedsmisbrug.
Vi havde også søgt om aktindsigt i særlige vilkår for begrænset fiskeri i Storå i det der stå i Lovtidende A 2008, at
Stk. 3. Fiskerdirektoratet kan efter rådgivning fra Danmarks Teknisk Universitet, Aqua fastsætte særlige vilkår for et begrænset fiskeri efter laks (salmo salar) i Storå i perioden fra den 1. april til og med den 30. september.
Det kunne vi ikke få, da der kørte er retssag, det virker på mig som fuldstændig grotesk.
Slutnings bemærkning
Vi har fået medhold i at, man ikke kan tvinge nogle til at være medlem af en bestemt forening for at få lov at fange og hjemtage en laks.
Jeg skal så 6 dage i fængsel for at hjemtage en laks, fordi vi ikke havde fået en dispensation, selv om vi havde søgt fiskerikontrollen på Mors Lars Østergaard.
Dommen kan ikke ankes fordi den er under kr. 3.000,- så skal man søge om anken ved Procesbevillingsnævet og da vi ikke har flere oplysninger til sagen end dem vi har fremført, men som dommeren ikke vil høre på, kan nævnet ikke imødekomme ansøgningen.
Det skal også bemærkes at vi i 2011, fik del i kvoten (gratis) altså vi skal ikke være medlem af SvS.
Med venlig hilsen Laksefangeren fra Ørre
Knæk og bræk
H ejgil
|
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven)
(Rådgivende udvalg, fiskeri af laks i visse vandsystemer, fiskeplejemidler og vandløbsrestaurering, EU-pointsystem for
alvorlige overtrædelser og straffemyndighed for visse eksterritoriale overtrædelser)
Bemærkninger til lovforslag 4 § 30 stk. 2
4. I § 30 indsættes som nyt stk. 2:
»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at der uanset
en fredning efter stk. 1, nr. 1, kan tillades fiskeri og landing
af et bestemt antal laks i nærmere angivne vandsystemer.
Ministeren kan herunder bestemme, at en sådan tilladelse
kun kan gives til en sammenslutning af fiskeriberettigede
ved det pågældende vandsystem eller til flere sammenslutninger
af sådanne, hvis disse hver især omfatter mindst en
geografisk sammenhængende tredjedel af det samlede vandsystem.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om tilladelse
og om vilkårene for udøvelsen af fiskeriet samt behandlingen
af ansøgninger herom.«
denne paragraf skal helt væk, ministeren skal ikke give tilladelse til at lave sammenarbejde med en sammenslutning, efter min mening, da retten til fiske er lystfiskeren/lodsejerne, og ikke sammenslutninger og reglen, med at man skal have 1/3 del sammenhængene fiskevand af helle vandsystem er også hel til grin og kun for at der ikke skal opstå en sammenslutning mere i de pågældende vandløb.
Nu er der 2 sammenslutninger ved Storå, så efter forslaget kan ministeren ikke sammenarbejde med nogle af dem, da ingen af dem har 1/3 af det samlede vandsystem.
Hermed forslag fra mig.
Skal der give en kvote fri til at fange og hjemtage laks, skal den være gælden for alle, det løses nemmest ved at staten (NaturErhvervstyrelsen) laver en side med alle åerne på, så kan man evt. lave en links fra sin egen (forening) og få alle dato fra hjemmesiden, ved at lave en HTML fil, man kan lægge på sin egen side, så er man altid opdateret på hvor mange fiske der er fanget i det på gælden vandløb, har man fiskeret i flere vandløb, for man bare en HTML fil for hver vandløb, ministerium skal kun kikke på en side for at finde fangstrapporten over alle vandløb og foreningerne medlemmer behøver kun at gå på foreningen hjemmeside, og dem der ingen hjemmeside har (lodsejer mm.), kan gå direkte ind på ministeriums hjemmeside.
Ved ikke om man kan sætte det som et krav, at man kun må hjemtage en laks pr. mand m/k, men jeg kender ingen der ikke frivillig vil gå med til det.
Man kunne evt. opdele et evt. kvote i 3, for at sprede fangsten over helle sæsonen 1/3 del i april og maj, 1/3 del i juni og juli og den sidste 1/3 del i august, september.
Jeg ved godt, at man altid kan snyde med fangstdatoen, men syntes det var vær at prøve, at det ikke kun skal være forårslaksen der bliver fanget, og at der er en kvote når turisterne kommer.
4. I § 30 indsættes som nyt stk. 2:
»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at der uanset
en fredning efter stk. 1, nr. 1, kan tillades fiskeri og landing
af et bestemt antal laks i nærmere angivne vandsystemer.
og skal være offentlig tilgængelig på NaturErhvervstyrelsen
hjemmeside, hvor ind rapporteringen også skal forgå.
|
NOTAT |
|
Til |
NaturErhvervstyrelsen (Fødevareministeriet), Naturstyrelsen (Miljøministeriet) og fiskeriberettigede (grundejere og lystfiskerforeninger) |
|
Vedr. |
Ens regler for fiskeri i alle danske laksevandløb |
|
Fra |
DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer
Finn Sivebæk & Anders Koed |
20. december 2011
FS/tik
J.nr.: 11/00391 |
|
|
|
|
|
4.3 Hvor skal de nye fiskereglers gælde?
Reglerne for laksefiskeri gælder for de områder af vandsystemet, som af DTU Aqua er defineret som laksefiskevand. Imidlertid er der også behov for at forvalte andre arter af laksefisk efter bæredygtige principper. Derfor vil det være gavnligt, om de beskrevne initiativer udbredes til at dække hele vandsystemer frem for alene de områder i vandløbene, der er defineret som laksefiskevand. Dette vil også forenkle det samlede regelsæt.
Lokalt bør sammenslutningerne af lystfiskerforeninger og lodsejere ved de enkelte vandløb ikke lave særregler, som fører til yderligere komplikation og modarbejder intentionen om i fremtiden at have et ensartet og relativt simpelt regelsæt gældende for alle landets laksevandløb.
Nye initiativer bør indarbejdes ved revision af den samlede bekendtgørelse, som regulerer området. For at skabe fleksibilitet og mulighed for løbende at indarbejde ny viden vil det være hensigtsmæssigt, at bekendtgørelsen højst løber 2 år ad gangen.
De søer, der er en del af vandsystemerne, bør være friholdt for reglerne beskrevet i Laksebekendtgørelsen, således at der kan foregå et regulært fiskeri efter søfisk.
For hvert vandsystem bør det beskrives, hvor i vandsystemet der reelt kan foregå et fiskeri efter laks. Alene derved kan kvoten fordeles på de strækninger, hvor det er realistisk og hensigtsmæssigt at fange laks.
Lystfiskernes fangstrapporter udgør en vigtig kilde til information om laksefiskeriet og bestandene af laks i de danske vandløb. Det er derfor afgørende, at man også i fremtiden bevarer den allerede velfungerende og obligatoriske indrapportering på fangede og genudsatte laks. Obligatorisk indrapportering bør indtil videre gælde alle vandløb, hvor Fiskeplejen 28
finansierer udsætning af laks, men bør som udgangspunkt også omfatte de af laksevandløbene, der på et tidspunkt (forhåbentlig) udvikler sig til at være selvreproducerende og da ikke længere vil have behov for udsætninger af laks.
Hermed forslag fra mig.
Jeg mener ikke man skal frede en å et halvår, de steder hvor der i realiteten ikke kan fanges laks, vi har den alm. fredningstid som gælder for de forskellige fiskearter, det har altid virkede og er ikke den enlige årsag til de forskellige fiskearternes tilbagegang i vandløbet. Der bliver fanget så lidt fisk i vandløbet om vinteren at folkesundheden og den natur oplevelse man for om vinteren ved at gå med sin fiskestang, bør veje tunger i denne afgørelse. Man vil jo lave en beskrivelse af det enkelte vandløb, hvor det reelt kan foregå et fiskeri efter laks. Det er nemt at tegne i på kortet over fiskevand som Naturstyrelsen bør lave (se side 1 under: Hermed forslag fra mig) Derved har fiskerikontrollanterne også overblik over hvor der må fiskes om vinteren, da de kun skal kikke på en hjemmeside, men alle åerne lagt ind.
Med venlig hilsen
Ørre-Sinding Lystfiskerforening
v/Ejgil Kølbæk
Foldagervej 8, Ørre
7400 Herning
2068 2987
ejgil@hedens-lystfiskeri.dk
|
Men skal på mødet i dag diskoter.:
Fra DTU notat dateret den 20.december. 2011
4.3 Hvor skal de nye fiskereglers gælde?
Reglerne for laksefiskeri gælder for de områder af vandsystemet, som af DTU Aqua er defineret som laksefiskevand. Imidlertid er der også behov for at forvalte andre arter af laksefisk efter bæredygtige principper. Derfor vil det være gavnligt, om de beskrevne initiativer udbredes til at dække hele vandsystemer frem for alene de områder i vandløbene, der er defineret som laksefiskevand. Dette vil også forenkle det samlede regelsæt.
Jeg syntes det vil være rigtig at lave ens regler for alle vandløb (lakseførne) og at det må for nemhedskyld være staten der laver en hjemmeside, hvor alle kan gå ind og tilmelde sin laksefangst, og hvilken å man har fanget den i, så man ikke har 9 forskællige sider, med 9 forskællige måder at indrappoter på, det vil også være nemmer for fiskerikontrolden at følge fiskeriet i de enkelte vandløb, da de kun skal følge fiskeriet på en hjemmeside, også nemmer at krontroler at man kun har hjemtaget en laks, da det helle forgår på en side.
Jeg kan så ikke følge DTU anbefalling at fiskeri skal gæle i helle vandsystemer, når man ikke kan fange lakse i disse som områder, vi har jo de alm. fredningstider for fiskeri efter arter. man vil frede en å for fiskeri i en hal år (6 mdr.) selv om man ikke kan fange laks disse steder, det mener jeg ikke er rimlig, vi har mange medlemmer der gerne vi gå en tur om vinteren for at fiske og få den natur oplevelse der følger med på denne årstid og da det ikke har noget effekt for flere lakse i vores vandløb, syntes jeg ikke det er rimlig.
Håber du vil tage det med, og det er også nemt at lægge på en hjemmeside, der dækker alle åer, hvor man indeler den i sogner, så kan fiskerikontrolden også find ud af det.
Håber du vil tage vores synspunkter med i jeres afgørelse.
Med venlig hilsen
Ørre - Sinding Lystfiskerforening
v/ Ejgil Kølbæk
Foldagervej 8, Ørre
7400 Herning
Tlf. 20682987
ejgil@hedens-lystfiskeri.dk
www.hedens-lystfiskeri.dk
|
Det se ud til at de blev enig om det medste vedr. laksefiskeriet
Hej Alle
Ny start på premieren er på vej, ligesom nye fiskeregler.
Læs mere på www.ribe-vesteraa.dk
Gert Mikkelsen
Det se så bare ikke ud til at de kunne bliv enig om at gøre det nemmer, i det man foreslå, at kvoten fordeles lokalt, det vil i praksis sige at man skal søge om del i laksekvoten ved en sammenslutning, såfremt at det bliver vedtaget det der er i høring til d. 12 januar 2012, hvor man vil indføre i Forslag til "lov om ændring af lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven)
4. I § 30 indsættes som nyt stk. 2:
»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at der uanset
en fredning efter stk. 1, nr. 1, kan tillades fiskeri og landing
af et bestemt antal laks i nærmere angivne vandsystemer.
Ministeren kan herunder bestemme, at en sådan tilladelse
kun kan gives til en sammenslutning af fiskeriberettigede
ved det pågældende vandsystem eller til flere sammenslutninger
af sådanne, hvis disse hver især omfatter mindst en
geografisk sammenhængende tredjedel af det samlede vandsystem.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om tilladelse
og om vilkårene for udøvelsen af fiskeriet samt behandlingen
af ansøgninger herom.«
Du kan finde information om høringen vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven) på
www.borger.dk
H ejgil
|
Hej Lene!
Først godt nytår til jer på Naturstyerelsen.
Jeg er kommet i besidelse af notat fra DTU Aqua i Silkeborg (vedfæftet)
Man er ved at lave ens regler for fiskeri i alle danske laksevandløb.
På side 5 øvers op, kan man så læse at:
Tabel 1. Regler for fiskeri i 9 af de største vandløb, som udmunder i Vesterhavet, Vadehavet og Kattegat. Kun i Skjern Å er fiskeriet til dels reguleret af en statslig bekendtgørelse. Ved alle 9 vandløb gælder regler, der er besluttet lokalt, og som varetages af de fiskeriberettigede i fællesskab. Kvoten angiver, hvor mange laks, den enkelte lystfisker maksimalt må hjemtage fra vandløbet i løbet af fiskesæsonen. I Gudenåen findes fiskestræk med en maksimal daglig laksekvote pr. fisker.
Det vil sige at det kun er sirifen på Mors (Lars Østergaard, Fiskeriinspektoratet Vest, Afdelingen i Nykøbing Mors) der har lavet regne om at man skal være medlem af en bestem forening, fordelingsnøglen om meter systemet er heller ikke andbefalet af DTU, men kun at hjemtage en laks pr. mand.
Hele den Notat, omhandleer kun hvilken krogtyber man fisker med og lidt om at begranse fiskeriet efter de stor forårslaks.
Så syntes du ikke at det er for meget at skule 6 dag i fængsel, bare fordi en byretsdommer ikke ture/kan dømme i mod statsanklageren i Holsebro, bare for de de bor dør om dør. (eller hvad årsagen til dommen er)
Jeg vil også gerne vide hvem der skal repræsenter Store Å, for jeg har ikke fået en indkaldelse ?
Du for også lige mine forslag til ens regner til fiskeri i de Danske vandløb. (vedhæftet) kan se her
Med venlig hilsen
Ørre - Sinding Lystfiskerforening
v/ Ejgil Kølbæk
Foldagervej 8, Ørre
7400 Herning
Tlf. 20682987
ejgil@hedens-lystfiskeri.dk
www.hedens-lystfiskeri.dk
|
06-10-2011 Fra aoh.dk
Folketingskandidat idømt bøde
5. okt. 2011 P4 Midtvest
Artikkel på TV midt-vest onsdag den 5. oktober 2011.
Indslag fra TV midt-vest onsdag den 28. september 2011. Nyhederne kl. 19.30
Lystfisker i retten: Hvem ejer laksen |
| 25-04-2011 |
Der er set stor yngel i Løven Å, kan bare se det ikke kan være yngel fra i år.
Hej John!
Finn Sivebæk har spurt om ikke jeg selv kunne rette hendvendelse til Holstebro, for at høre om udsætning i Løven Å.
Vil lige høre om udsætningsplanen for ørredyngel bliver overhold i Løven Å, syntes at ynglen se stor ud ved Ørre af naturlig yngel at være.
Vil du lige tjække op på det?
John, svarede ikke, men lod Gunner svare for sig. ;-)
Vedr. forespørgsel om udsætning i Løven Å
1. Udsætningsplanen overholdes
2. Udsætningsplanen foreskriver dels udsætning af yngel, dels udsætning af 1-års
3. Udsætning af yngel og 1-års er endnu ikke foretaget for sæson 2011
Mvh
Gunnar
Hej Gunnar!
Tak for svar.
Det var bare ikke så godt, for så må der være nogle der har lavet ulovlig udsætning i Løven Å.
Ærglig at i ikke vil sammenarbejde med forening uden for SvS, så vi kan få det svineri stoppet, og så lige på en nyanlagt gydebank, hvor der har være fisk på leje. ØV, ØV.
|
| 03-04-2011 |
Overvejer at politianmelde SvS, for at opforter til at "knalde" nogle af foreningsen medlemmer på deres repræsentantskabsmøde d. 28. februar 2011 og samtidlig opforter DTU og Fiskerikontrolden på Mors til alternetiv sammenarbejdspartner ved Stor Å nu det er kommet frem, at vi nu har fået at vide at foreningsfriheden også gælder for lystfisker.
H ejgil |
| 24-03-2011 |
Hej Lars!
Den 10.marts sendte jeg denne mail til dig for at ansøg om del i lakse kvoten for Stor Å, men har ikke hørt fra dig i nu.
Med venlig hilsen
Stor Å-sammenslutning
v/ Ejgil Kølbæk
Hej Lars!
Jeg vil på vejen af ny Stor Å-sammenslutning, ansøge om tildeling af laksekvote for i år, da jeg kan se at der er frigivet en kvote på 160 laks til Stor Å.
Da vi er en forholdsvis ny forening, med foreninger/konsortier og lodsejer, spredt over helle Stor Å, vil jeg mene at, vi skal have retten til at hjemtage halvdelen af laksen i år altså 80 stk.
Da alle har ret til at hjemtagen laks, opfordrer vi til, at man kun hjemtager en laks pr. mand (M/K)
Med venlig hilsen
Stor Å-SAMMENSLUTNING
Ørre - Sinding Lystfiskerforening
v/ Formand
Ejgil Kølbæk
Foldagervej 8, Ørre
7400 Herning
97136110
20682987
ejgil@hedens-lystfiskeri.dk
http://www.hedens-lystfiskeri.dk/ |
| 21-03-2011 |
Har hør at entet nyt, er godt nyt ;-) men ved ikke om det også gælder for laksefiskeri i Stor Å. Kan godt se der er længe til uge 5 ;-) hvis ikke det skule havde været i år. |
| 10-03-2011 |
Hej Lars! (Lars Østergaard fra Fiskeridirktoratet på Mors)
Jeg vil på vejen af ny Stor Å-sammenslutning (se vedtægterne og formål her), ansøge om tildeling af laksekvote for i år, da jeg kan se at der er frigivet en kvote på 160 laks til Stor Å.
Da vi er en forholdsvis ny forening, med foreninger/konsortier og lodsejer, spredt over helle Stor Å, vil jeg mene at, vi skal have retten til at hjemtage halvdelen af laksen i år altså 80 stk.
Da alle har ret til at hjemtagen laks, opfordrer vi til, at man kun hjemtager en laks pr. mand (M/K)
Med venlig hilsen
Stor Å-Sammenslutning
Ørre - Sinding Lystfiskerforening
v/ Formand
Ejgil Kølbæk
Foldagervej 8, Ørre
7400 Herning
97136110
20682987
ejgil@hedens-lystfiskeri.dk
www.hedens-lystfiskeri.dk
|
| 06-03-2011 |
Der er blevet et stor behov for sammenhold over for den offentlige myndighed, så derfor er vi gået sammen for at skabe et sammenarbejde lystfisker og lodsejer i mellem.
Formål.: At samle alle fiskeriforeninger/konsortier og lodsejer der har fiskevand i Stor Å-systemet, med det formål at skabe fælles samarbejde overfor myndigheder og andre interessegrupper til gavn for fiskebestanden i Stor Å-systemet
Vision.: At forbedre mulighederne for selvproducerende fiskebestande i Stor Å-systemet fra udspring til udløb i havet
Medlemmer.: Alle foreninger /konsortier og lodsejere med fiskevand i Stor Å-systemet kan optages som medlem
Det stor spring til stiftelsen af den nye foreninger har været forvaltning af den meget omstritte laksekvoten i vore vandløb i Jylland, for det er ikke kun i Stor Å man har problemer med fordeling af laksekvoten. Skjern Å, Varde Å, Ribe Å, Konge Å, bare for at nævne nogle af de sammenarbejdes åer vi arbejder sammen med.
Det store spring har været at man har fredet laksen, det kan vi godt gå med til, men vi kan ikke opsepter at man kun vil gi kvoten til en forening, som man så skal være medlem af, for at få lov at hjemtage en laks på eget jord. Det er i strid med menneskerettighedskonventions artikel 11 om foreningsfrihed, som også lige fint i tråd med den Danske grundlov om foreningsfrihed.
Man prøver at indføre en kvote ordning, dog uden at oplyse lodsejerne om at man skal være medlem af en forening for at få del i laksekvoten, så derfor skal det stoppes nu. Jeg kan godt se for mig hvad der vil ske hvis vi først kommer om 5 - 10 år, for at gøre vore krav gældende, så vil det nok være svære at stoppe det ulovlighed, fra offentlig side, for så vil de bare sige at sådan har det altid været.
Det er gratis at være medlem, kan tilmelde sig her
Knæk og bræk
Ørre - Sinding Lystfiskerforening
Formand
Ejgil Kølbæk
Foldagervej 8, Ørre
7400 Herning
www.hedens-lystfiskeri.dk
ejgil@hedens-lystfiskeri.dk
97136110
20682987
|
| 03-03-2011 |
Hej Fiskerikontrolen!
med kopi til DTU Finn Sivebæk
Som det fremgik af sidste mail til jeg fra mig, så ønsker SvS (Sammenslutning ved Stor Å) ikke at sammenarbejde med forening og lodsejer som ikke er medlem af SvS og det er de selvfølgelig i deres gode ret til, men det gør at vi selvfølgelig ikke kan andmelde evt. fanget og hjemtaget laks fra Stor Åen på deres hjemmeside, både fordi de nok ikke ønsker at se en der, men også fordi vi ikke ønsker at lave reklame på en hjemmeside, vi ikke kan sammearbejde med.
Jeg vil indnu engang sige at vi har foreningsfrihed i Danmark og det også er i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 11 om foreningsfrihed, så man kan ikke tvinge nogle til at være medlem af en forening, så enten er lakse totalfredet eller er der adgang for alle til at fange og hjemtage laks. Vi kan ikke finde os i at man prøver at indføre det i det skjulte, at man skal være medlem af en forening for at få lov, man fortæller det jo ikke til nogle, så der er ingen lodsejer der kender til, at man skal være medlem.
Så stop den konflikt man har sat i gang nu, inden kløften bliver for dyb og bred, så vi kan få en fældes sammenarbejde op at køre, til gavn for alle fiskearter i vandløbet.
Jeg har før prøvet at overtale Finn Sivebæk til at fremsætte nogle forslag til en evt. fordeling af laksefiskeriet i Stor Å, (og de andre lakseførende åer, hvor samme problemstilling er til stede) så disse forslag vedhæfter jeg lige dette mail. Kan ses her
Jeg håber selvfølgelig på forståelse fra jeres side.
|
| 28-02-2011 |
Så er det endelig lykkes mig at fremskaffe avis artiklen om tvungent medlemskab af Bork Bådelaug.
Efter knap fire års tovtrækkeri, er Statsforvaltningen kommet frem til, at kommunens praksis er ulovlig, man kan ikke tvinge nogle til medlemskab af en forening, det er i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 11 om foreningsfrihed, som stemmer over ens med den Danske grundlov, om foreningsfrihed.
Det må i praksis også gælde for lodsejerne og foreninger langs vandløbene, man kan ikke tvinge dem til at skule være medlem af en forening, for at få lov at fange og hjemtage en laks fra egen bred.
H ejgil
|
| 28-02-2011 |
Så er der kommet et svar tilbage fra Gunner, som er formand for SvS.
H ejgil
Der skal for nærværende ikke igangsættes et arbejde om regler/retningslinjerer for hjemtagelse af laks.
Skulle det komme på tale, vil det foregå blandt medlemmer i SvS.
Vil man have indflydelse, er man medlem af de aktuelle fora.
Sådan er det i samfundet og således også i SvS.
Pbv
Gunnar H. Pedersen
|
| 18-02-2011 |
Hej Gunnar!
Det er kommet mig for ørerne, at sammenslutning SVS, måske skal udforme nogle regler/retningslinjerer for hjemtagelse af laks fra Stor Å. Det arbejde vil jeg gerne deltage i, som repræsentand for nogle forening og lodejer der står uden for SVS.
Jeg vedhæfter ligee mine forslag jeg havde sendt til Finn Sivebæk, som havde dem med til laksemødet d 8. februar. 2011 (kan ses her)
Håber at høre tilbage
|
| 06-02-2011 |
Kære alle
Stallingen er tilsyneladende gået meget tilbage i de senere år, men ingen ved præcist hvor meget eller hvorfor. Derfor er DTU Aqua ved at starte et fiskeplejeprojekt, som skal sikre en systematisk indsamling af viden, så vi får det bedst mulige grundlag for en evt. bestandspleje. Min kollega Niels Jepsen er projektleder, og jeg er også med i projektet (har undersøgt stallingen i mange år, bl.a. lavet biologispeciale om den)
I har en stor lokal viden om stallingen og har gjort jer mange tanker om den. Derfor vil vi som opstart på projektet gerne invitere jer til møde her på DTU Aqua den 1. februar kl. 19- (forventes afsluttet senest kl. 21.30).
Vi forestiller os, at I deltager med et par mand fra hvert vandsystem, og at I fortæller os, hvordan I har oplevet stallingbestandens udsving. Hvis I har kendskab til bestande med mange fisk, vil vi gerne høre om det, da vi planlægger et mærkningsforsøg. Vi vil også gerne høre jeres bud på årsagerne til en evt. tilbagegang (meget gerne suppleret med en side eller to på skrift).
Vi vil også præsentere vores foreløbige projekttanker for jer, men vil først planlægge projektet endeligt efter at have fået jeres input.
Jeg vil gerne bede jer melde tilbage til mig senest den 24. Januar med en mail om, hvor mange I kommer fra de enkelte vandsystemer (vi starter med en sandwich).
De bedste hilsener
Jan
|
Jan Nielsen, biolog/cand. scient
Fiskeplejekonsulent
|
|
DTU Aqua
Sektion for Ferskvandsfiskeri og Økologi
Danmarks Tekniske Universitet
Vejlsøvej 39, 8600 Silkeborg
Mobiltlf. 21 68 56 43
DTU Aqua omstilling 35 88 31 00
|
|
| 04-02-2011 |
Ørre den. 4.februar 2011
Hej Finn!
Hermed forslag fra mig.
Skal der give en kvote fri til at fange og hjemtage laks, skal den være gælden for alle, det løses nemmest ved at staten (ministerium for fødevare) laver en side med alle åerne på, så kan man evt. lave en links fra sin egen (forening) og få alle dato fra hjemmesiden, ved at lave en HTML fil, man kan lægge på sin egen side, så er man altid opdateret på hvor mange fiske der er fanget i det på gælden vandløb, har man fiskeret i flere vandløb, for man bare en HTML fil for hver vandløb, ministerium skal kun kikke på en side for at finde fangstrapporten over alle vandløb og foreningerne medlemmer behøver kun at gå på foreningen hjemmeside, og dem der ingen hjemmeside har (lodsejer mm.), kan gå direkte ind på ministeriums hjemmeside.
Er godt nok en hvis skeptisk over for staten forbrug af penge når de arbejder med IT, men det nå kunne løses uden milliard forbrug.
Ved ikke om man kan sætte det som et krav, at man kun må hjemtage en laks pr. mand m/k, men jeg kender ingen der ikke frivillig vil gå med til det.
Man kunne evt. opdele et evt. kvote i 3, for at sprede fangsten over helle sæsonen 1/3 del i april og maj, 1/3 del i juni og juli og den sidste 1/3 del i august, september.
Jeg ved godt, at man altid kan snyde med fangstdatoen, men syntes det var vær at prøve, at det ikke kun skal være forårslaksen der bliver fanget, og at der er en kvote når turisterne kommer.
Håber du kan bruge det, på jeres lakse møde, må i få et godt møde.
Med venlig hilsen
Ørre-Sinding Lystfiskerforening
v/formand
Ejgil Kølbæk
Foldagervej 8, Ørre
7400 Herning
97 13 61 10
20 68 29 87
|
| 01-02-2011 |
Rersmødet i retten i Herning - retssal 3, Nygade 3, indgang C, 1. sal, 7400 Herning onsdag den 2. bebruar 2011 kl. 13.00
i sagen mod Ejgil Kølbæk er aflyst. |
| 22-12-2010 |
Indkaldelse til retsmøde
Anklagemyndigheden har andmodet om et retsmøde i sag mod Dem. Sagen drejer sig om overtrædelse af bkg. nr. 680 af 27. juni 2008. Kopi af anklagemyndigheden anmodning vedlægges.
Retten indkalder Dem til at møde i
Retten i Herning - Retssal 3, Nygade 3, indgang C, 1. sal, 7400 Herning
onsdag den 2. februar 2011 kl. 13.00 |
| 05-12-2010 |
Endlig er det lykkes at få alle undeskrifter i hus, så vi kan få anlagt gydebank i Sinding.
H ejgil |
| 07-10-2010 |
Hej Ejgil,
beklager den lange ventetid - opmålingen viser at der er masser af plads til grus og sten på begge de steder vi kiggede på - jeg synes, at det kunne være mest interessant at bruge energien ved vejen, hvor der er flest der får mulighed for at se gydegravning ;o). Jeg vil gerne have besked, når du går i gang.
Jeg er ved at lave en hjemmeside om laksen i Herning Kommune - her vil du også få mulighed for at komme med fotos og de gode historier, hvis du vil. Den hedder www.laksenpaaheden.dk
Med venlig hilsen
Søren Brandt
Land og Natur
Herning Kommune
Teknik og Miljø
|
| 06-10-2010 |
Hej Lars!
Jeg skrev til dig den 13. marts i år, for om du ikke kunne jurister angående laksekvoten og grundloven.
Du sente spørgsmålet vider til Lene Jensen Sheel-Bech i Fiskeridirktoratet.
Den 29. marts skriv jeg til dig, at jeg ikke havde hørt fra Lene Jensen Sheel-Bech og på mødet den 11. juni på Fiskeriinspektorat Vest, gjord jeg opmærksom på, at jeg mente at tvivlen måtte komme lodsejerne og lystfiskerne til gode og jeg lovede at fortæle hvor jeg regnet med at fiske i oktober, så i ikke behøvede at køre rundt i helle Stor Å systemmet.
Så dagen fiskeri forventes at forgå på Bredvigvej 11, Ørre, 7400 Herning på fisketur efter gedder.
|
| 04-10-2010 |
Ejgil Kjølbæk.
For god ordens skyld en kort orientering:
Resultatet af fiskeriet var noget nedslående med små lyspunkter.
Først de dårlige nyheder: fiskebestandene i Storå fra Sejlsigvej til Holstebro har det meget dårligt bedømt ud fra elfiskeriet efter laks. Stalling, skalle, strømskalle, grundling, aborre, gedde, elritse osv var MEGET fåtallige. Visse strækninger var nærmest fisketomme.
Så de smålyspunkter: Vi fangede 3 laks (den største 115 cm) og 23 havørred (den største godt 6 kg). En af laksene fangede vi ved Sejlsigvej, men ellers næsten alle de store fisk mellem Brohus og Rotvig. På strygene så vi yngel af både laks og ørred og forresten også en enkelt kildeørred og sporadisk nogle få stalling. I det hele taget synes stallingbestanden at have det meget dårligt. Vi tog ingen moderfisk.
Grunden til det nedslående resultat kender vi ikke, men jeg synes, det så så ringe ud, at det bør undersøges. Mit umiddelbare gæt er, at reproduktionen svigter (ringe mængde ungfisk) og dårlig overlevelse (få ældre individer). Jeg er opmærksom på, at de 2 faktorer hænger sammen.
Vh
Poul Aagaard
|
| 13-06-2010 |
Fredag den 11. juni, blev der afholde møde med de parter som er uenige om forvaltningen af laksekvoten for Stor Å.
Lars Østergaard bøde alle velkommen til mødet, Ejgil Kølbæk formand for Ørre-Sinding Lystfiskerforening, John Balleby repræsentere SVS (sammenslutning), Ole Møller Postens hul i Vemb. Fiskeriinspektorattet havde ydelig en mand med (som jeg ikke kan huske navnet på) til at lede slags gang, plus at Finn Sivebæk fra DTU Aqua deltog.
Lars Østergaard riset lige banden op, med at sige nogle ting, blandt andet at man kun vil have en sammenarbejdspartner at snakke med om fordeling af laksekvoten, i det at hvis alle skule søge dirkotoratet om lov at hjemtage en laks, vil fiskekontrollen blive forringet, i det de så skule sende hjemme for at rigistrære tildelinger og modtage fangsreporter.
Lars sagte så også at det kun var i Stor Åen man havde problemer med laksekvoten, plus at sammenslutningen var repræsenteret af flertal af foreninger langs Stor Åen.
Ejgil Kølbæk fik ordet. Jeg kan sagtens og har i helle tiden sagt at det er fint at det er sammenslutningen SVS som stor for registreringen af laksen, men at de ikke kan bestemme over hvem der må hjemtage en laks, hvad foreningerne indbyrdes bliver enig om, kan og skal vi ikke blande os i, men at de kun kan fordele i procenter og ikke i antal, i det de folk som ikke er medlem af sammenslutning igennem en forening eller direkte medlemmer også skal have det i kvoten. Jeg fortsatte med at sige at SVS ikke havde et flertal af medlemmer langs Stor Åen, i det Herning, Ikast, Gullestrup og Ørre-Sinding Lystfiskerforening ikke var med, plus at Sunds og Gødstrup søer ikke var med, plus at jeg havde kendskab til en lodejerforening langs Sunds Nørre Å ikke var med. Da jeg var i gang med at starte SVS op for 3 år siden var vi 12 foreninger, hvor af kun 8 indmeldte sig i SVS, da Holtebro og omegnes spotsfiskerforening fik ødlagt vedtægterne, ud af de 8, var der 4 som gik med under protest, og 3 som ikke tur sige Holstebro i mod. Ud af de 8 foreninger er der kun 6 tilbage i SVS, fordi ydelig 2 forening har meldt sig ud, så har man godt nok fået 2-3 lodselejer med i SVS, så hvordan Lars Østergaard kan sige at det er en bredt sammenarbejde man har at gøre med her, kunne jeg ikke se.
Jeg har også hørt at der er stor problemmer i de andre vestvente åer og i sær i Skjern og Ribe Å, som er lakseførene, så hvor Lars Øsergaar kun sige at det kun var i Stor Åen man havde problemmet med laksekvoten kunne jeg heller ikke se.
Ole Møller læste lidt op fra Fiskeavisen, som fortalte om stor problemmer andre steder også. Ole sagte at man burte frede lakse total ind til at bestanden var så stor at man ikke behøvede en kvote, så alle der fangede en laks kunne få lov at hjemtage den.
John Balleby forsvarede kvotefordeligen, med at det var mest ratfærdig, og sagte at alle havde ret til at hjemtage en laks, bare man købte dagkort til de foreninger som er medlem. Desuden sagte John, at man ikke ønskede at have Herning og Ikast med, for de vil bare være stemme kvæg. Dette måtte jeg så sige at det ikke passede, ellers havde Vemb lavede deres dagkort om, for der må man ikke hjemtage en laks hvis ikke man er medlem. Jeg fortsatte med at sige at i Danmark har vi en grundlov, som siger at man ikke kan tvinge nogle til at være medlem af en bestem forening, så alle der har fiskeret til Stor Åen skal have mulighed for at hjemtage en laks ind til at kvoten er opfisket. Jeg fortsatte med at sige at hvis man ikke kan glædes over at lave frivillig arbejde, hvad enten det er i en fiskerforening eller en idrætsforening og ser andre få glæde af en arbejde, så skule man lad være og bliv hjemme foran tv og røgne op. Mit sidste trumf på dagen var, at jeg ikke vil lukke for fiskeri i Stor Å og dens tilløb den 30 september, i det jeg ikke mener at man kan lukke for fiskeri i en vandløb for at man har fredet laksen, i det andre fiskearter har andre fredningstider, at hvis man skule kunne gøre det, er der tale om krænkelse af egndomretten, og det kan staten ikke, uden at skule yde erstatning, enten til lodsejerne eller fiskeforeningen, men at det kunne fiskerikontrollerne jo ikke gøre noget ved nu, fordi jeg jo ikke kunne gøre noget ulovligt på nuværne tidspunkt, men at de så måtte komme til åen den 1 oktober for at fange mig, og så må vi have det afprøvet ved en domstol.
Lars Østergaard tog notitser og sagte at hvis at nogle af partnerne havde skiftet mening inden næste fredag (d. 18. juni) hørte han gerne fra os og ellers sendte de sagen vider til ministeriet i København, for de vil ikke bruge mere tid på Mors i denne sag.
Punkter som sendes til ministreret er.
Enighed om at det er sammenslutning som skal administrer laksekvoten, men man er uenig om hvem der må hjemtage en laks.
Ørre-Sinding lystfiskerforening ikke vil lukke for fiskeri i Stor Åen vandsystem efter den 30. september.
Jeg afsluttede med at sige at skule det utænkelige ske at jeg skiftede mening, så kunne jeg jo ikke ændre ved grundloven regne om ejendomretten og foreningsfriheden. |
| 28-05-2010 |
Ørre-Sinding Lystfiskerforening
V/Ejgil Kølbæk
Foldagervej 8, Ørre
7400 Herning
Indkaldelse til møde vedr. administrationen af laksekvoten for Stor Å, jf. bestemmelserne i § 4, stk. 3, i bekendtgørelsen nr. 680 af 17. juni 2008 om særlige fiskeriregler for tilløb til Nissum Fjord.
Fiskeriinspektorat Vest, afdelingen i Nykøbing Mors, har konstateret, at der ikke er enighed om forvaltning af laksekvoten ved Storåen. På den baggrund ønsker Fiskeriinspektorat Vest et møde med de parter, der er uenige om forvaltningen af laksekvoten.
Mødet afholdes d. 11. juni 2010 kl. 10:00 på Fiskeriinspektorat Vest, afdelingen i Nykøbing Mors, H.C. Ørstedsvej 2, 7900 Nykøbing Mors.
Indbytte er.:
Lystfiskerkonsortiumet "Posten hul" v/ Jens Ole Møller
Sammenslutning ved Stor Å (SVS) v/ Gunnar H. Pedersen
DTU Aqua, Institut for Akvartiske Ressourcer v/Finn Sivebæk
Ørre - Sinding Lystfiskerforening v/ Ejgil Kølbæk
Fiskerikontrollør Lars Østergaard |
| 10-05-2010 |
Hej Ejgil,
Så har behandlet din/jeres ansøgning og vi vil gerne tilbyde en 50/50 løsning. Det betyder at vi dækker det halve, den anden haldel finder i selv. Vi dækker maks. 4.000 dkk.
Når arbejdet er udført fremsendes regningen fra "gravemesteren" og her refunderer vi Jer 50 % maks 4.000 dkk. Du fremsender regningen til vores kasser, som jeg har sat på denne mail, så kan i aftale resten.
Vi modtager gerne en rapport med billder til vores hjemmeside.
PÅ FFFD Miljø udvalgets vejne
Bo Hermansen
|
| 01-05-2010 |
Jeg har søgt Posten Hul i Vemb om tilskud til udlægning af gydegrus i Herningsholm Å.
Ole Møller fra Postens hul er villig til at give et tilskud på kr. 1.000,- til dette arbejde, når tilskudet fra DTU er godkendt.
Vi takker Postens hul og håber på et godt sammenarbejde fremover.
H ejgil |
| 01-05-2010 |
Har Dagens dato sendt en ansøgning til www.fffd.dk
Hej Troels!
Jeg har søgt DTU Aqua om midler til køb af gydegrus, og har fået et tilsagn om kr. 15.000,- :-) (kopi af ansøgning til DTU Aqua)
Jeg vil gerne søge om tilskud til leje af en gravmaskine/rendegraver, da gruset skal udlægges i Herningsholm Å hvor åen er reguler, så der er nogle høje brinker man skal ud over.
Det er ca. 90 m3 gydegrus der skal udlægge på 3 lokaltitter (se ansøgning til DTU Aqua).
Forventet udgift til leje er kr. 8000,- inkl. transport. + moms.
Håber at høre tilbage hurtig, så projektet kan bliv udført hurtigst mulig.
Med venlig hilsen
|
| 01-05-2010 |
Den 28. april 2010
Tilskudte er hermed bevilliget med kr. 15.000,- ekskl. moms |
| 01-05-2010 |
Til DTU Aqua 27. april 2010
Etablering af gydebanke i Herningsholm Å
I den øvre del af Storå systemet blev der i 1970 etableret adskillige betonstyrt i forbindelse med en større regulering af åen. Styrtene er efterfølgende udlignet med store sten som er uegnet til gydning. Styrtene indeholder noget af det mest værdifulde fald i hele vand systemet og på den baggrund vil Ørre-Sinding Lystfiskerforening gerne på et udvalgt stryg i Herningsholm Å, og to steder med lavvandet vil vi gerne anlægge stryg i det vi tror vi kan skabe nok fald over banken uden at hæve vandstanden nævne værdig i forhold til den alm. vandføring i åen i forvejen.
Projektet vil på bedst mulig måde udligne faldet så der bliver skabt et optimalt fald til gydebanker.
Ørre-Sinding Lystfiskerforening ansøger hermed om midler til udlægning af gydegrus og skjulesten til projektet.
Foreningen ansøger kun om midler til grus. Udgifter til maskinkraft vil blive finansieret fra anden side.
Jeg har snakke med kommunen og vi har set på stryget i dag, og Søren Brandt syntes godt om projektet, vil dog lige måle bundhøjden inden vi må gå i gang.
Har også snakket med de fleste lodsejer, som også syntes godt om ideen, mangler 1-2 lodsejer, men vil vente med at snakke med dem ind til vi har pengene til projektet, da er også skal penge til maskinleje, som jeg vil prøve ved www.fffd.dk plus at lodsejerne også skal gi noget til projektet.
Jeg søger hermed penge til 90 m3 gydegrus 16-32 mm à 166,- kr. I alt 15.000 kr.
|
| 29-03-2010 |
Hej Lars!
Jeg har ikke hørt noget i nu fra Lene Jensen Sheel-Bech. ?
Jeg mener at tvivlen må kommer lodsejeren og lystfiskerne til gode i mens sagen undersøges, så jeg åbner op for fiskeri i Storås vandsystemer igen på forenings hjemmeside.
H ejgil |
| 13-03-2010 |
Kære Egil Kølbæk
Jeg har sendt din mail videre til Lene Jensen Sheel-Bech i den central del af Fiskeridirektoratet, idet jeg afventer besked på hvad vi skal gøre i sagen.
Med venlig hilsen
Lars Østergaard
Fiskerikontrollør
Holdleder kyst/ferskvand
Tlf.nr. 72 185715 |
| 13-03-2010 |
Jeg har hørt at du havde snakket med jurister angående laksekvoten og grundloven.
Mit spørgsmål er om ikke du vil høre de samme jurister om rettigheder til at lukke for fiskeri i åen (01.10 - 31.03), for en fiske art (laksen) ikke må fanges, jeg mener også det er grundlovstridig da ejendomsretten er ukrænkelig. ?
Hvad foreninger indbyrdes kan bliv enig om, er op til foreningerne, men jeg mener ikke staten kan blande sig i ejendomsretten.
Det gør selvfølgelig, at en sammenslutning er mere vigtig ind før.
|
| 13-02-2010 |
Nu fik jeg endlig svar på om man kan kræve at man skal være medlem af en sammenslutning for at få del i laksekvoten, og svaret er nej.
Så nu er det op til de øvrige foreninger om de syntes det kunne være godt med en sammenarbejde i helle Stor Å systemmet, eller ikke. Nu er der ingen grundlag for at beholde de vedtægter i SVS, som gør at vi ikke er medlem af sammenslutning. Det afgøres på martsmødet i år, hvor jeg er med som repræsentant for Posten hul, Vemb, som har sendt 4 forslagt til vedtægtsændringer til de øvrige foreninger og Aulum har sendt 3 forslag til vedtægssændringer, så der er lagt op til en sammenslutning af alle foreninger, konsortier og lodsejer. Så må vi håbe at fjordfiskerene også vil være medlem, så man opfylder formålspargrafferne, som siger at.:
§ 01: Navn og område
1.1 Foreningens navn er Sammenslutningen ved Storå
1.2 Vedtægterne omfatter det arbejde, der udføres i og omkring Storå med alle tilløb fra udspring til 700 m. udenfor slusen ved Thorsminde.
§ 02: Formål
2.1 Sammenslutningen skal samle alle, der kan være medlem, så der opnås størst mulig vægt i indflydelse på sager, hvor der kan skabs enighed medlemmerne imellem.
H ejgil |
| 09-02-2010 |
Jeg fik ikke lige et svar på mit spørgsmål, men svar på nogle andre spørgsmål.
H ejgil
Kære Ejgil Kølbæk
Med henvisning til E-mail af 3. februar 2010 og E-mail af 17. januar 2010, hvor du stille spørgsmål vedr. administrationen af Bekendtgørelse nr. 680 af 27. Juni 2008 om særlige fiskeriregler for tilløb til Nissum Fjord.
M.h.t. . fortolkning af § 2 i nævnte bekendtgørelse er Gødstrup Sø og Sunds Sø ikke nævnt. Hvilket klart kan fortolkes til, at fiskeri ikke er tilladt i perioden fra 1. oktober til og med d. 31. marts i nævnte to søer.
Jeg mener dog, at jeg klart gav udtryk for at det var en fejl, at de to søer ikke er nævnt i § 2. Det har ikke har været hensigten at hindre geddefiskeri og det øvrige søfiskeri i nævnt to søer. Dette fiskeri kan næppe være en risiko for bestanden af laks i Storåens vandsystem. Jeg har i forbindelse med din henvendelse d. 4. Januar 2010 via E- mail d. 7. januar 2010 indsendt til Fiskeridirektoratets centrale del forslag til evt. ændring af § 2 , så Sunds Sø og Gødstrup sø også bliver nævnt.
Så vidt jeg kan se er der ikke lovhjemmel til, at udstede en dispensation til lystfiskeri i de to søer.
Vi har dog i overensstemmelse med det som Lene Jensen Schelle-Bech har meddelt via E-mail til Knud Østergaard Knudsen d. 10 december 2008 administrer bekendtgørelsen pragmatisk, og ikke håndhævet fiskeriforbuddet i de to søer.
Såfremt en borger mv. kræve, at bestemmelserne om fiskeriforbud i de to søer skal håndhæves, vil en evt. sag formentlig skulle afgøres af domstolene . Jeg vil dog mene, at dette vil være helt ude af proportionere, og spild af offentlige resurser.
M.h.t. dit spørgsmål om straf for overtrædelse af fiskeriloven, er standart bøden 2500,-kr for forseelser begået i forbindelse med rekreativt fiskeri. Dog kan det være tale om, at en bøde evt. skærpes ved grove forseelser.
Du nævner nogle eksempler i relation til forvaltningen af laksekvoten i Storåens vandsystem jf. § 3 i bekendtgørelsen . Det er uden betydning under hvilken forhold forseelsen er begået, såfremt der konstateres en overtrædelse af fangst forbuddet i § 4.
Jeg samtidig gøre opmærksom på, at vi (Fiskeridirektoratet) er den udøvende myndig , og en overtrædere altid har ret til at få sagen afgjort ved en domstol. Lovhjemmelen til at nedlægge påstå om bødestraffe er givet i § 6 i nævnte bekendtgørelse.
M.h.t. . til problematikken om medlemskab af ”Sammenslutningen ved Stor Å” vil jeg ikke gå ind i en diskussion om dette. Jeg vil dog gøre opmærksom på, at ud fra et praktisk og resursemæssigt synsvinkel er det mest hensigtsmæssigt, at forvaltning varetages en central forening i lighed med de øvrige laksevandløb i Vestjylland.
Man kan dog klage over denne forvaltningspraksis, hvis man mener dette er i strid med øvrig lovgivning mv.
Til din orientering har jeg kopiorienteret specialkonsulent/ fiskerikontoret Lene Jensen Scheel-Bech, Fiskeridirektoratets centrale del , og fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk, DTU Auqua.
Hvis du har yderligere spørgsmål er du velkommen til at rette henvendelse. Til orientering vedhæfter jeg Bekendtgørelse nr. 680 om særlige fiskeriregler for tilløb til Nissum Fjord.
Med venlig hilsen
Lars Østergaard
Fiskerikontrollør
Holdleder kyst/ferskvand |
| 06-02-2010 |
Hej Ejgil,
Vi har drøftet Jeres ansøgning igen, og jeg vil i morgen tage en snak i bestyrelsen, om vi kan støtte maskinarbejdet med et tilskud svarende et beløb. Dette for at vi gerne vil støtte udlægning af grus, men vi skal også kunne honurer alle ansøgninger.
Jeg kommer retur,
Kh
Bo
|
| 05-02-2010 |
Hej Ejgil,
Tak for din ansøgning, dem modtager vi altid med glæde. Ejgild, vi har i foreningen besluttet, ikke at yde tilskud til udlægning af gydegrus. Ikke fordi dette ikke er et godt tiltag, med fordi vi trods en god økonomi, har et begrænset bydget. Vi har set en stigning i ansøgninger til nettop udlægning af grus, og kan vi give et en forening, kan den næste ikke forstå at kassen er tom.
Tidliger har vi støttet et forsøg med gydegrus, som idehold et nyt tiltag med sandfang via rør, her støttede vi udviklingsdelen i projektet.
Ejgild, har Jeres forening gode ideer omkring miljø tiltag, nyt og måske noget som kræver støtte til udviklingsdelen, eller andre miljøprojekter, ser vi gerne en ansøæøgning fra Jer.
Vi håber det alligevel bliver til gudegrus hos Jer,
Tak for din ansøgning,
Med venlig hilsen
På vegne af miljø udvalget,
Bo Hermansen,
|
| 04-02-2010 |
Hej Lars Østergaard! (Fiskerikontrollen i Nykøbing Mors)
Du kan vil svare mig på, hvad er strafferammen for af en lystfisker der fanger en laks i Stor åen som ikke er medlem af SVS (Sammenslutning Ved Stor Å), eller en forening som ikke er medlem af SVS. og laksekvoten ikke er opfisker. ? og hvad er strafferammen efter at kvoten er opfisket, hvad enten med er medlem heller ej. ?
|
| 02-02-2010 |
|
I takt med, at frosten lukker de indre danske farvande og fjorde, oplever mange lystfiskerforeninger en kraftig og tiltagende skarvprædation på især de mindre vandløbs fiskebestande. Manglen på adgang til føde i de isdækkede fjordområder driver store skarvflokke ind til de isfrie vandløb og tager for sig af retterne der. Og med den appetit, fuglen har på fisk, kan en længerevarende frostperiode blive ret så dramatisk for vandløbenes fiskebestande. Hvis foreninger oplever en sådan hærgen af skarv, bør de hurtigt kontakte det lokale skovdistrikt med henblik på at opnå en tilladelse til at bortskræmme/skyde efter de plagsomme fugle. Telefonnumre og kortmateriale for skovdistrikterne kan findes på
www.sns.dk |
| 18-01-2010 |
Hej Ejgil,
her er et uddrag af et endu ikke udgivet notat vi har fået lavet af en rådgiver:
Station 5420001
Umiddelbart inden Herningsholm Å løber sammen med Storå er miljøtilstanden undersøgt ved Ørre. Vandløbet kan på denne station karakteriseres som et stort vandløb med en vandløbsbredde på 8-9 m. og en gennemsnitsdybde på ca. 50 cm. De fysiske forhold vurderes, at være meget gode. Vandløbet har et naturligt slynget forløb og vandløbsbunden er fast og består at en blanding sten, grus og sand. Som det ofte er karakteristisk for naturlige vandløb er der i vandløbsbunden en afveksling mellem høller og stryg. Den gode vandløbskvalitets understreges af en veludviklet vandløbsfauna, med en række vandløbsplanter.
Beskrivelse af smådyrsfaunaen
De gode fysisk forhold afspejles også i den registrerede smådyrsfauna på stationen. Den er her både arts- og individrig, og der er fundet en række rentvandsindikerende arter af smådyr, både inden for gruppen af egentlige rentvandsarter, men især en række arter der normalt henregnes til gruppen af tolerante rentvandsarter. Flere af arterne er ved undersøgelsen kun registreret som enkelt individer eller med et begrænset individantal. Den primære årsag til dette forholdsvis lave individantal, skyldes formodentlig det forholdsvis sene prøvetagningstidspunkt i midten af maj, hvor flertallet af arter har indledt deres flyvetid.
Artsmæssigt er faunaen domineret af ferskvandstangloppen Gammarus pulex og af døgnfluerne Baetis rhodani, Baetis vernus, Caenis rivulorum og Ephemerella ignita de tre første arter henregnes normalt til gruppen af tolerante arter, mens E. ignita normalt anses for at være en såkaldt robust rentvandsart. Begge Baetis-arter lever som skrabere på sten, hvor de lever af algebelægninger. I de tilfælde hvor der sker kraftige belastninger med fx organisk materiale og belægningerne på sten og andet fast substrat bliver for tykke forsvinder eller reduceres deres antal ofte betydeligt. Caenis rivulorum lever af findelt organisk materiale ofte på steder, hvor strømhastigheden er noget reduceret. Ephemerella ignita er en såkaldt sommerart der har sin hovedudbredelse i vandløbene fra slutningen af foråret og gennem sommeren. Pga. det sene prøvetagningstidspunkt er arten fundet i forholdsvist stort antal ved denne undersøgelse. Den lever i vandløb med en veludviklet vandløbsvegetation, hvor den lever af de algebelægninger der sidder på vandløbsplanterne.
Vandløbsbillen Elmis aenea lever som de to Baetis-arter som skraber af albegelægninger på sten. Arten er som i dette tilfælde meget almindelig i vandløb med god strøm, og en vandløbsbund der består af sten og grus. Arten betragtes normalt som tilhørende gruppen af robuste rentvandsarter, men såfremt dens krav til levested og strømhastighed opfyldes findes den også i vandløb der i et mindre omfang påvirkes at organisk materiale. Vandbillen er registreret i et stort antal på stationen ved denne undersøgelse.
Vårfluen Lepidostoma hirtum lever som skraber og ituriver af finddelt organisk materiale. Arten findes i Danmark normalt i forholdsvis rene, lidt større og store vandløb, der kun påvirkes i mindre grad af udledninger af organisk materiale. I tilfælde med kraftige belastninger forsvinder arten. Vårfluen er registreret i et større antal, og vurderes at forekomme almindeligt på denne del af Herningsholm Å
Kvægmyg af arten Odagmia ornata anses når de forekommer i stort antal som en god indikator på belastning med organisk materiale. Arten er meget tolerant og findes ofte i tusindtal i stærkt belastede vandløb. Arten er ganske vist en af de mest talrige smådyr på denne station, men sammenlignet med det der ses i organisk belastede vandløb, kan dens antal her kun betragtes som begrænset. Foruden Odagmia ornata er der registreret fire andre kvægmyg-arter, Wilhelmia lineata, Simulium reptans, Simulium morsitans og Eusimulium vernum. De tre første arter betragtes normalt alle tre som rentvandsindikerende arter. De indgår dog ikke som positive indikatorarter i forbindelse med beregning af DVFI. De to Simulium-arter findes normalt i større og store, rene jyske vandløb. Begge arter er forholdsvis fåtallige, og Simulium morsitans betragtes som sjælden (Jensen 1984) og er medtaget på den danske gulliste (Gulliste 1997).
Dansemyg i stort antal anses normalt for indikation på belastning med organisk materiale. Det forholdsvis lave antal der er registreret her er derfor i god overensstemmelse med den beregnede DVFI-værdi 7.
Foruden Elmis aenea og Lepidostoma hirtum der er beskrevet ovenfor, er der registreret en række andre rentvandsindikerende smådyrsarter. I gruppen af de egentlige rentvandsarter, er især døgnfluen Ephemera danica almindeligt forekommende. Arten lever nedgravet i et u-formet før i vandløbsbunden, hvor den lever af finddelt organisk materiale. Arten har en toårig larvecyklus og der findes derfor larver i vandløbet over hele året. De veludviklede gæller bruges til at sikre vandstrøm gennem røret. Arten er almindeligt forekommende i rene vandløb, men den forvinder ved selv forholdsvis lave belastninger, når vandløbsbunden dækkes af slam. Slørvingen Leuctra digitata/fusca er fundet i et meget begrænset antal. Små nymfer af dette artskompleks kan ikke bestemmes i foråret, hvorfor det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken af de to arter det reelt drejer sig om. Begge arter er sommerarter, der har deres larveudvikling gennem det sene forår og i løbet af sommeren. De voksne insekter har deres flyvetid fra starten af efteråret. Det lave individantal skyldes i dette tilfælde, at faunaprøven er indsamlet tidligt set i forhold til larvernes livscyklus. Vårfluen Sericostoma personatum er kun registreret med et enkelt individ. Arten er vidt udbredt i både store og små danske vandløb med en god vandløbskvalitet. Endelig er der registreret et mindre antal af den rentvandskrævende døgnflue Heptagenia sulphurea. Nymfen har en stærkt affladet kropsform, der gør den i stand til at leve på sten på de steder, hvor vandhastigheden er stærkest. Larven lever af den tynde alge- og bakteriebelægning der vokser på sten og grus i de rene vandløb.
De robuste rentvandsarter er foruden de ovenfor nævnte repræsenteret ved en række vårflue-arter: Hydroptila sp., Rhyacophila nubila, Polycentropus irroratus, Athripsodes albiforns og Brachycentrus subnubilus med udtagelse er A. albifrons er der alle registreret som enkelt individer eller i et meget begrænset antal. Årsagen til dette er også for disse arter det sene prøvetagningstidspunkt i forhold til deres flyvetid. A. albifrons er i lighed med nogle af de ovenfor beskrevne arter en såkaldt sommerart.
Forureningsindikerende grupper som børsteorme, kvæg- og dansemyg er for alles vedkommende kun registreret i et meget begrænset antal.
Miljøtilstand
Miljøtilstanden på denne station er som det fremgår af nedenstående tabel ikke blevet undersøgt i en længere årrække. Sammenlignet med resultaterne fra prøverne foretaget af Ringkjøbing Amt i midten af 1990´erne er der sket en bemærkelsesværdig forbedring af miljøtilstanden på den nedre del af Herningsholm Å. De forureningsindikerende grupper af smådyr der tidligere fandtes i et betydeligt antal er forsvundet eller reduceret kraftigt. Specielt var antallet af børsteorme højt i forhold til nu. Børsteorme i større antal anses normalt for at være en god indikation på udledning af organiske materiale til vandløb.
De rentvandsindikerende arter af smådyr var på daværende tidspunkt stort set fraværende, og de der blev registreret, var kun i form af enkelt individer. Der er således god indikation i faunasammensætningen på, at udledningen af organisk materiale til Herningsholm Å er blevet nedbragt, om dette har været den eneste årsag til den konstaterede forbedring vides ikke med sikkerhed.
|
Miljøtilstanden på station 5420001
|
|
1994/1995/2009
|
|
3/4/7
|
Men forbedret spildevandsrensning på renseanlægget i Herning og fra ejendomme i det åbne land vurderes, at have haft afgørende betydning for den markant forbedrede miljøtilstand på den nedre del af Herningsholm Å. Den beregnede DVFI-værdi på 7 betyder naturligvis, at miljøtilstanden på stationen vurderes at være opfyldt.
|
| 15-01-2010 |
Hej Finn!
Begrundelsen for at jeg gerne vil lave projektet nu, er den mulighed som forlægger.
Vi skal bruge en gravmaskine til at rydde den gl. åleje (skal være færdig til den 1. marts), lodsejeren har givet lov at køre på sin mark, og lodsejeren som ligger vand til har ingen afgrøder på sin mark i nu, og derfor må jeg gerne køre det, og måske han vil hjælpe med at køre gruset til pladsen.
se kort og beskrivelse
H ejgil |
| 15-01-2010 |
Kære alle,
jeg er med på Peters betragtninger og er med på udlægning af den ønskede gydebanke i Herningsholm Å før sammenløbet med Højris Å. Jeg synes dog også at vi skal arbejde på forbedring af de fysiske forhold ved Sinding.
Mht. Løven Å er der en del positive tiltag på vej:
Kloakering af Ljørring By i 2010
Stop for ulovlig udledning ved Aulum
Stop for ulovlige vanddingssteder i hele vandløbssystemet
Forbedring af de fysiske forhold og reduktion af grødeskæring i henhold til forslag til Vandplan Nissum Fjord
Med venlig hilsen
Søren Brandt
Land og Natur
Herning Kommune
Teknik og Miljø
Tlf. 96 28 80 49
Mobil: 30 94 37 92
mynsb@herning.dk
|
| 15-01-2010 |
Hej Søren
Da jeg modtog projektet fra Ejgil Kølbæk havde jeg 2 betænkeligheder. den ene var vedr. vandkvaliteten, som jeg frygtede kunne være påvirket af en vis organisk belastning og okkerslam (fra Løven Å) og den anden var vandløbets størrelse, som jeg måske finder lige i overkanten i forhold til både vandløbets størrelse og projekter der bør gennemføres i foreningsregi.
Den fine og opdaterede beskrivelse af faunaforholdene på lokaliteten viser jo at vandkvaliteten er helt i orden.
Og personligt nærer jeg ikke større betænkelighed i forhold til smådyrsfaunaen, ved på en begrænset strækning (40 m) at tilføre lokaliteten en større mængde groft substrat (gydegrus).
Spørgsmålet er så om det potentielle gydeområde vil virke efter hensigten i forhold til ørred/laks, og det kan kun en efterfølgende monitering vise. Der er jo ganske kort ned til sammenløbet med Højris Å, og herefter mener jeg at vandløbet over en længere strækning er for stort og dybt, til at give optimale forhold for yngel af de nævnte arter.
Jeg synes derfor ikke at det er en god ide at flytte grusudlægningen nedstrøms.
I forbindelse med Fiskeplejens "gruspulje", der kan søges af foreninger, lægger DTU-Aqua jo vægt på at der skal indhentes tilladelse fra vandløbsmyndigheden inden projektet gennemføres, idet samarbejdet er meget vigtigt - af mange årsager. Det er mit indtryk at der oftest ligger i hvert fald mundtlige tilkendegivelser inden vi modtager ansøgningerne her i Silkeborg.
Hvis du som myndighed har faglige betænkeligheder ved projektet i Ørre, synes jeg blot at du meddeler det til Ejgil Kjølbæk.
Og jeg ser ikke de store problemer hvis projektet flyttes opstrøms til Sinding (Kvindvad Bro), hvor udsætningsplanen også foreslår tilførsel af gydegrys.
Med venlig hilsen
Peter
Peter Geertz-Hansen
Fiskeribiolog
Danmarks Tekniske Universitet
Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri
Vejlsøvej 39, 8600 Silkeborg
Tlf. 89213124 mail: pgh@aqua.dtu.dk |
| 12-01-2010 |
Så er der kommet et tilsagn fra DTU om tilskud til gydegrus ved udløb Herningsholm å i Storå, så mangler jeg bare at høre fra kommunen, og få tilskud fra www.fffd.dk
Så skle det være mulig at udlægge gruset i februar md. engang.
H ejgil |
| 05-01-2010 |
Kære Ejgil Kølbæk
Tak for din mail. Jeg videresende d.d. din mail til Fiskeridirektoratets centrale del i Nyropsgade KBH, med anmodning om stillingtagen til dit spørgsmål.
Med venlig hilsen
Lars Østergaard
Fiskerikontrollør
Holdleder kyst/ferskvand
Tlf.nr. 72 185715 |
| 05-01-2010 |
Hej Lars!
Vil bare høre om hvorvidt det er mulig at få dispinsion til at fiske i Sunds og Gødstrup sø (som en del af Storå-vanssystem) og hvis ikke hvad du vil gøre ved ulovlighederne som udføres i disse søer. ?
Er selv medlem af Herning sportsfiskerforening
Med venlig hilsen
|
| 27-12-2009 |
Jeg synes at vi skal gå en tur i området i januar. Vi har lige fået friske faunaundersøgelser fra Herningsholm Å, som fortæller at tilstanden i den nederste del af Herningsholm Å er helt i top.
Tak for godt samarbejde i 2009 og god jul og godt nytår.
Med venlig hilsen
Søren Brandt
Land og Natur
Herning Kommune
Teknik og Miljø
|
| 13-12-2009 |
Jeg har sendt en ansøgning til Herning kommune om lov at anlæge en ny gydebank
Jeg søger hermed om tilladelse til at udlægge gydegrus i Herningholms å, i stryget lige inden udløb i Stor å (se kortet rød prik A)
Lodsejeren er Kim Falsig, Kragsnapvej 38 Ørre, 7400 Herning, men skal Lise Middellkamp, Nybromøllevej 6, 7400 Herning også spørges (jeg skal nok selv spørge lodsejerne om lov, hvis kommunen giver lov)
Jeg regner med at søge DTU Aqua om penge til grus, og www.fffd.dk om penge til gravmaskinen og udnytte at den er i Ørre på dette tidspunkt, så vi spare noget transport, det er selvfølgelig også derfor jeg vil lave dette projekt sidst i februar mdr., så jeg kan køre hen over Leo Lisbys jord. (skal nok spørge Leo først)
Da der er stor sten på stedet, lige som de andre gl. stryg se jeg ikke det som et problem at ørrederne og laksene lige har gydet, da jeg ikke tror de har gyder her, og når så gruset bliver lagt ud sidst i februar mdr. så vil stallingerne få glæde af det til deres gyde sæson fra midt marts til midt maj mdr.
Med venlig hilsen
|
| 26-10-2009 |
Hej Ejgil
Projektet godkendt på bestyrelsemøde i dag med 10.000 send konto nr. til Svend Hansen
Vi vil gerne have en tilbagemelding og status på projektet med billedmateriale
Mvh
Troels J. Sørensen
Ansøgning fra mig til www.fffd.dk
Hej Troels!
Jeg var på vandplejekursus her i efteråret, og fik at vide at man kunne søge midler til maskine leje.
Jeg har søgt DTU Aqua om midler til køb af gydegrus, og har fået et tilsagn om kr. 15.000,- :-) (kopi vedhæftet og kopi af ansøgning til DTU Aqua)
Jeg vil gerne søge om tilskud til leje af en gravmaskine, da gruset skal udlægges i Stor Å vandsystem (Højriis Å) hvor åen er regulet, som der er nogle høje brinker man skal ud over.
Det er ca. 90 m3 gydegrus der skal udlægge på en strækning af 125 m.
Forventet udgift til leje er kr. 8000,- inkl. transport. + moms.
Håber at høre tilbage hurtig, så projektet kan bliv udført inden gydesasongen for ørreder og laks går i gang.
Med venlig hilsen
|
| 21-10-2009 |
Hej Ejgil, Erik og Leo
I kraft af jeres formandsroller for lokale foreninger, der blandes ind i det forestående projekt Nybro, ønsker vi at mødes med jer, for dels at snakke om hvordan I og andre frivillige hjælpere skal holde regnskab over tidsforbruget på de enkelte opgaver I udfører, dels for at informere jer om en forventet tidsplan for projektets gennemførelse, fordelt på de enkelte delprojekter. I indkaldes derfor til møde her på Rådhuset den 19. november kl 15.30, i lokalet "Miljøen" på 1. sal, indgang C. Jeg forventer at vi er færdige senest kl 17.
Jeg skal bede jer give en tilbagemelding på, om I kan det pågældende tidspunkt. Hvis ikke, kan det måske være hensigtsmæssigt, hvis I har mulighed for at tale sammen indbyrdes for et nyt forslag eller flere, og melde tilbage til mig. På forhånd tak!
Med venlig hilsen
Lise Kjær Poulsen
Skov- og Landskabsingeniør
Natur og Grønne Områder
Herning Kommune
Dir. tlf. 96 28 81 53
Mobil 24 45 80 03 |
| 07-10-2009 |
Torsdag den 1. oktober sendte jeg ansøgning til DTU Aqua om fiskeplejemidler til finansiering af indkøb af 90 m3 grus til udlægning i Højris Å ved Sejlsigvej.
og allerede i dag den 7. oktober har vi fået en bevilling på kr. 15.000,- ekskl. moms.
Det har godt nok taget en ekstra dag, på grund af at DRU Aqua lige vil høre til hvordan det går med Løven Å, hvor til jeg kunne svare atdet var færdig, men at vognmanden ikke havde sendt regning til mig i nu.
|
| 31-08-2009 |
Kommune har hendvendt sig, for at høre om ikke vi vil være behjælpelig med udlægning af gydegrus i Sunds Nørre Å.
Kommune har sendt en ansøgning til Friluftrådet vdr. dambruget i Nybro, så de vil gerne have det lokalt forankert.
Det har jeg sagt ja til.
Formand
Ejgil Kølbæk
|
| 31-08-2009 |
Efter at alle tilladelserne er givet har kommune bed os vendte med at ligge gydegrus ud i Løven å, i det der skule lave nogle forbedring ved broen i Ljørring og det måleudstyr det skule bruge til det fik de først her i september mdr.
Borgerforening skal også have sat en ny bro op i Ørre ved bålpladsen, så vi vendter til sidst i september, eller først i oktober mdr.
Formanden
Ejgil Kølbæk
|
| 11-08-2009 |
Vedr. udlægning af grus og sten i Løven Å (station 105, 106 og 107) i Storå-systemet
Kære Ejgil Kølbæk
Du har indsendt en ansøgning om fiskeplejemidler til finansiering af indkøb af 30 m3 grus og 20 m3 sten til udlægning i Løven Å (station 105, 106 og 107) for her igennem at forbedre gydemulighederne for ørred.
Projektet vil forhåbentlig gøre gavn.
I har ansøgt om ca. kr. 10.000 ekskl. moms til inkøb af ovennævnte materialemængder. Der beløb er derfor bevilliget. |
|